Modtag 3 gratis tilbud på forsikring
Mangler du 3 uovertrufne tilbud på forsikring? Hjælpen på det problem finder du selvfølgelig på 3forsikringstilbud.dk. Det vil gavne privatøkonomien - Her sparer man mange penge (op til 56 %). Hjemme hos dig selv, kan du evaluere alle de modtagne tilbud og efterfølgende beslutte dig for det bedst egnede.
Indhent forbavsende nemt en skarp pris på den indlagte forsikringsopgave på mindre end 27 timer - endvidere med overordentlig godt nedslag. Forsikringssiden 3forsikringstilbud.dk er 100% pålidelig i Danmark, når det gælder seriøse tilbud på 1. klasses forsikringsassistance. Vi indhenter landets skønneste pris på f.ex. indboforsikring og katteforsikring.
Spar 40% med 3 gratis forsikringstilbud
På 3forsikringstilbud.dk opsporer vi 3 ultra gode forsikringstilbud på f.eks. smykkeforsikring, diagnoseforsikring, børneforsikring eller campingvognforsikring. Sådan slipper du for at betale i dyre domme for en arbejdsvillig forsikringsmægler fra i din kommune - Anvend i stedet os. Du beskriver blot den forestående forsikringsopgave i forsikringsmæglerformularen så står vi for resten. Så bliver du kontaktet af tre forsikringsmæglere, der hver især byder ind.
Forsikringstilsynsloven fra 1980
Efter flere tilløb blev forsikringstilsynsloven ændret i 1980. Den nye lov havde 276 paragraffer, og der var således tale om en væsentlig udvidelse af lovstoffet. Af bemærkningerne til det vedtagne lovforslag fremgik, at man ikke tilsigtede nogen væsentlig ændring af de vilkår, hvorunder forsikringsselskaberne allerede drev virksomhed. Derimod var der tale om, at nye selskabsretlige regler skulle indpasses i loven, tillige med visse EF-direktiver. Man nåede dog ikke at få implementet ret 2. livsforsikringsdirektivet i denne omgang. I loven blev det fastslået, at forsikringsvirksomhed skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god forsikringspraksis. Der blev indført regler om medarbejderrepræsentation i forsikringsselskabets bestyrelser, og tværgående pensionskasser blev overført fra firmapensionskasseloven til at virke under forsikringstilsynsloven. Endvidere blev Forsikringsrådet ændret, således at tilsynsmyndigheden kom til at bestå afet råd og et direktorat. Rådet skulle varetage den overordnede administration af de regler, der henhørte under tilsynets forretningsområde.
Rådet kom til at bestå af en formand og 7 andre medlemmer, idet 2 af medlemmerne skulle repræsentere forsikringstagerne, 2 skulle repræsentere forsikringsselskaberne og i medlem være repræsentant for pensionskasserne. Direktoratet skulle varetage tilsynets daglige forretninger og fungere som sekretariat for rådet. ]uridisk og aktuarmæssig ekspertise skulle dækkes af rådets uafhængige medlemmer. I modsætning til 1959-loven vakte den nye Lov om forsikringsvirksomhed ikke megen begejstring i forsikringserhvervet. AssurandørSocietetet fremhævede gentagne gange, at Forsikringskommissionen netop havde konkluderet, at der ikke var behov for lovændringer. Nødvendige ændringer som følge af EF-direktiver mv. kunne altid løbende indpasses uden en grundlæggende revision af loven, hed det. Man var også betænkelig ved ændringen af Forsikringsrådet, som man frygtede ville resultere i en mere bureaukratisk og tung tilsynsfunktion.
Der var imidlertid stort flertal for lovgivningen i Folketinget, idet alle partier stemte for minus Venstresocialisterne og Retsforbundet. Forinden var et forslag fra industriminister Erling Jensen om offentlige repræsentanter i forsikringsbestyrelserne dog blevet nedstemt, og det samme gjaldt et forslag fra en række borgerlige partier om at bevare den hidtidige tilsynsstruktur. 1980-loven var herefter udgangspunktet for forsikringstilsynslovgivningen indtil den samlede lovreform i 2001. Dette er dog en helt formel betragtning, idet loven blev ændret et halvt hundrede gange, også for så vidt angår mere principielle spørgsmål.
Gradvist mistede 1980-loven derfor helt sin overskuelighed. Eksempelvis blev selskabsreglerne i 1993 afløst af regelsættet i Aktieselskabsloven, hvilket medførte, at mange af forsikringstilsynslovens paragraffer kom til at stå tomme. I adskillige tilfælde blev sådanne paragraffer "genbrugt" ved nye lovændringer, hvilket i et retshistorisk perspektiv må betragtes som en ulempe, da det vanskeliggør oversigt over lovgivningen. Det er ikke muligt at gennemgå de mange lovændringer her. Nedenfor skal dog refereres en række af de væsentligere spørgsmål, som i den forbindelse har været oppe at vende. Hovedtræk i lovreformen 2001-03 vil ligeledes blive behandlet.
